Presse
Presse er mere end velkommen til EM Bike Trial. Her på siden finder du information om akkreditering, pressecenter, presserum med fotos og video og andet.

Foto: UEC
Cirka 100-150 trialryttere fra om 20 nationer kommer til Vejle under EM Bike Trial, og de er klar til at konkurrere om EM-titler i hjertet af Vejle.
Konkurrencerne finder nemlig sted på Nørretorv, hvor der bygges fem specialbyggede trialsektioner. De danner rammen om et særligt mesterskab, hvor ryttere, teams og publikum kommer helt tæt på hinanden.
Alt det sker op til Vejles 700 års-byjubilæum.
Akkreditering

Journalister, fotografer, tv- og andre pressefolk kan søge om akkreditering til EM Bike Trial.
Ansøg ved at samle
• navn
• medieorganisation
• e-mailadresse
• telefonnummer
• rolle under eventen, f.eks. journalist, fotograf eller reporter
og send informationerne til vimla@vejle.dk.
Frist for akkreditering er 2. august 2027
Yderligere information om adgangszoner samt regler for fotografering og videooptagelse offentliggøres forud for EM Bike Trial.
Pressecenter og pressefotos
Der vil være et pressecenter for akkrediterede medier under EM Bike Trial. Pressecentret vil indeholde:
- Program for konkurrencerne
- Startlister
- Resultater for konkurrencerne
- Faktaark og pressemeddelelser
- Pressefotos
- Information om kontaktpersoner og interviewmuligheder
Sted, åbningstider og andet for pressecentret offentliggøres frem mod eventafvikling.
Presserum
Op til EM Bike Trial offentliggøres pressefotos, video og lignende materialer i presserummet for europamesterskabet.
Gå til Presserum for EM Bike Trial
Fotos og video skal krediteres til de fotografer, som er angivet under hvert foto i presserummet.






